Laserterapi

Laserterapi er koncentreret energi til den naturlige heling. Laserlyset trænger dybt ind i vævet, helt ind til den enkelte celle.
Cellen udnytter energien fra laserlyset og sætter gang i alle kroppens naturlige reparationsmekanismer.
Helingsprocessen forstærkes og immunforsvaret styrkes.
Laserterapi understøtter kroppens egne funktioner og hjælper den til at ske langt hurtigere.

Resultater af laserterapi

Helingstiden for akutte skader kan reduceres med op til 75%.
Virusangreb og bakterieinfektioner bekæmpes hurtigt og effektivt.

Følgende er typiske eksempler fra det virkelige liv

– Forstuvninger heler fuldstændig op på 6-8 dage
– Forkølelsessår forsvinder på 2-3 dage
– Tennisalbue kureres på 4-5 behandlinger
– Skinnebenssår heler op på 2-3 uger
– Musearm kureres på 4-5 behandlinger

Hvor tit skal man behandles?

Det er helt individuelt og afhænger af problemets karakter, om det er en akut opstået skade eller en langvarig overbelastningsskade. Typisk 1-5 behandlinger over 2-3 uger.

Gør det ondt?

Laserterapi som den udføres her, er fuldstændig smertefri.
Laserterapi kombineres som regel med anden behandling.

Er der ingen bivirkninger?

Der kan højst være tale om behandlingsreaktioner i form af en forøget irritation, uro og murren i det behandlede område. Dette er ganske normalt og aftager i løbet af 12-24 timer.

Hvem skal ikke bruge laserterapi?

For gravide, epileptikere og hjertepatienter er der visse tilstande der ikke bør behandles. Hvis du tilhører en af disse grupper, Så gør opmærksom på det inden behandlingen påbegyndes. Spørg din læge hvis du er i tvivl.